Vi etablerede Padlekompagniet 1. januar 2012, da vi efter en række år som freelance kajakinstruktører begge brændte meget for idéen om selv at starter vores egen kajak kursusvirksomhed. Nu har vi været igang i 10+ år, stadig med ambitionen om at levere whitewater kajakkurser med fokus på kvalitet og kundeservice i verdensklasse.
Hvem er vi?
Morten Engelsted, 57 år
Morten har padlet whitewater kajak siden 2005. Han startede sin whitewater "karriere"
på Mörrumsåen, men allerede i 2006 kastede han sig ud på vilde eventyr i Sjoa dalen i Norge.
Her blev både Åsinge Juvet og Ridderspringet "erobret" i en meget lille Playboat, dog med rimelig lav vandstand :) Afslutningen på turen blev en legendarisk svømmetur gennem "The Washing Machine"....den tur taler Alan stadig sjældent om.
Siden 2006 har Morten været godt omkring på de Europæiske floder, med fantastiske oplevelser i Norge, Slovenien, Frankrig, Østrig og Italien.
Motto - "Go for the middle...paddle for you life..."
Alan Sonne Rasmussen, 49 år
Alan har padlet whitewater kajak siden 2004. Han startede sin karriere i Canada
på Ottawa floden. Det blev til rigtig mange svømme-ture inden der kom nogen-lunde styr på kajakken.
I 2007 rev Alan 1½ år ud af kalenderen for at udleve drømmen om at være Rafting guide - Det blev til 2 sæsoner i Canada og en enkelt i Guatemala. Udover en masse rafting blev der også plads til lidt kajakture.
Alans whitewater "karriere" har bragt ham vidt omkring i kajakken, hvor det er blevet til ture i Canada, USA, Mexico, Guatemala, Honduras og "hjemme" i Europa har han forsøgt at følge med Morten rundt på hans eventyr.
Motto - "Skal vi ikke lige 'scoute' først?"
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes