Forårssamling på Soča - 17.-22. maj 

 

 

Tag med Padlekompagniet til Slovenien!

 

Vi arrangerer en 6 dages whitewater kajak samling for alle som har prøvet krafter med whitewater kajak før. Der er mulighed for at købe 2-6 dages guidning og instruktion afhængigt af dine færdigheder.

Vi starter første dagen med de lettere stræk af Soca floden og slutter på nogle af de "lettere" klasse 4 stykker på floden. Er du I tvivl om hvor/om du passe ind, så tag en snak med os :)

Program for Forårssamlingen

 

Dag 1 - 2 

- Vi padler de første lettere stykker på Soca.

- Forventeligt klasse 2-3.

- Nødvendige forudsætninger - Du skal være fortrolig med klasse 2 vand.

 

Dag 3 - 4 

- Vi fortsætter gradvist opbygning mod de sværere stykker.

- Redningsøvelse med svømning og kastereb.

- Forventeligt klasse 3.

- Nødvendige forudsætninger - Du skal være fortrolig med klasse 2-3 vand.

- Yderligere anbefalede forudsætning - Stabilt rul på klasse 2 vand.

 

Dag 5 - 6 

- Vi kaster os ud i de mere udfordrende stykker på Soca.

- Forventeligt klasse 3-4.

- Nødvendige forudsætninger - Du skal være fortrolig med klasse 3 vand.

- Yderligere anbefalede forudsætning - Stabilt rul på klasse 3 vand.

 

Hvis Forårssamlingen måske er en tand for hård til dit niveau, så laver vi også en "begynder" uge på 5 dage, hvor vi stadig forventer deltagerne har minimum 2 dages whitewater erfaring.

"Begynder" ugen kan du læse mere om her!

 

 

Hvad skal du bidrage med?

Først og fremmest dit gode humør, engagement og gå-på-mod. Så gør vi vores til du får nogle fantastiske dage.

 

Derudover står du selv for mad, overnatning og transporten derned. Da vi har lidt erfaring med både transport og overnatning, så er du velkommen til at kontakte os for forslag.

 

Rent praktisk til selve kajakkurset bør du medbringe følgende:

- To sæt skiundertøj / løbeundertøj / uldundertøj - alt sammen i langærmet og langbenet udgaver.

- To par uldsokker

- Hvis du selv har neopren våddragt eller vådsko kan disse med fordel også medbringes.

 

Vejret i det nordvestlige Slovenien kan være helt fantastisk (25 grader varmt) i april og maj, så der kan blive brug for både shorts og T-shirts, samtidigt er vi omgivet af høje bjerge, så omslag i vejret må også forventes, hvorfor et sæt regntøj også kan være en fordel.

 

 

 

Vi glæder os til at se så mange som muligt :)

 

De bedste padle-hilsner

 

Morten & Alan

 

 

Forårssamling

 

Guidet tur

Pris

6 dage

4.000,-

4 dage

3.000,-

2 dage

2.000,-

 

Vil du med? 

 

 

Hvad er overnatnings-mulighederne i Soča dalen?

 

Der findes alt fra primitiv Øko-Camping til 5*-hoteller.

 

I sommersæsonnen foretrækker selv at campere, da der findes et par lækre pladser tæt på floden, så man "bare" lige kan tage kajakken over skulderen og så af sted ned af floden.

 

Forår og efterår bliver dagene lidt kortere, så der er vi mere til  lejlighed, hvor komforten er lidt højere.

 

Vi har tidligere med stor succes benyttet Skok Apartmentstil dette formål.

 

 

Hvor lang tid tager det at komme til Slovenien?

 

I bil tager det mellem 16-20 timer til Bovec. Vores Camping plads ligger ca. 15 minutter derfra. Samtidigt er der mange alternative overnatnings-muligheder i Bovec.

 

Alternativt kan der flyves fra København til Ljubljana for ca. 1600,- retur. Eller Billund - Venedig for ca. 800,- retur. Begge steder er der ca. 2 timers transport i bil.