Roadtrip Norge - Øvede - 3 floder på 4 dage - 3.500 kr. 

 

 

Norges vilde floder til de mere erfarende whitewater padlere

 

Padlekompagniet tilbyder en 4 dages guidet tur rundt på 4 spændende floder, som viser et lille udsnit af hvad Norge har at tilbyde til den engagerede øvede whitewater padler.

 

Vi har valgt 3 følgende floder til vores "plan A". Som altid er vi dybt afhængigt af, at der er den rette mængde vand til de floder vi skal padle. Det kan betyde at vi ændre planen, både hvis der er for lidt og for meget vand.

 

Dag 1 - Store Ula (2 - 4) - ca. 4 km.

Dag 2 - Hira (Upper section) (2 - 3+) - ca. 8 km.

Dag 3 - Hira (Lower section) (2 - 4) - ca. 8 km.

Dag 4 - Mistra (2 - 4) - 15-20 km. - Kræver lav vandstand.

 

Hvis holdet har de rigtige færdigheder og den rettet sammensætning, vil det være muligt at "klare" Hira på en lang dag, hvilket betyder at vi vil kunne få mulighed for et nyt eventyr på en 4. flod på f.eks. dag 3.

 

Du kan læse mere om de 3 floder i Norge i flg. guide.

 

Se billeder og video fra sidste års tur

- Billeder på vores Facebook side

- Video på vores Youtube Kanal

 

Hvad skal du bidrage med?

Først og fremmest dit gode humør, engagement og gå-på-mod. Så gør vi vores til du får nogle fantastiske dage.

 

Derudover står du selv for mad, overnatning og transporten rundt mellem floderne - her kan vores plan for turen hjælpe lidt i din egen planlægningen. Vi vil selvfølgelig hjælpe til med koordinering omkring transport, så vidt det er muligt.

 

Vores "plan A"

Turen start onsdag den 5. september på Store Ula,  som samtidigt bliver en fælles dag med vores begynder-tur. Lørdag den 8. september slutter rundturen og det er muligt at race hjem til DK eller tage en sidste overnatning i det norske.

 

Roadtrip Norge - Øvede - 3 floder på 4 dage 

 

Dag 1 - Store Ula

Afgang til floden kl. 9:30. Store Ula byder på mange spændende og udfordrende detaljer. Vi padler ned mod de store fald på Ula, men stopper i god tid inden faldene. Sidst på dagen vil der være mulighed for at kigge på udfordringerne ved de store vandfald på Ula. Vi har ingen planer eller ambitioner om at padle faldene med vores kunder :).

 

Overnatningen kan foregå på Heidal Rafting. Her er muligheder for at bo i 4-mandshytter, vandhjem eller telt. Husk at booke i god tid hvis du vil have en hytte.

 

Dag 2 - Hira (Upper section)

Afgang mod put-in på Hira kl. 8. Vi har ca. 1½ times kørsel op til put-in og en ca. 8 km. tur foran os på floden. Denne øvre del af Hira byder bl.a. på 3 vandfald af 3-4 meters højde, hvoraf vi håber at kunne padle et par stykker :).

 

Efter dagens strabadser anbefaler vi at vi overnatter på Atna Camping, hvor der er mulighed for både telt og hytter.

 

Dag 3 - Hira (Lower section)

Afgang mod put-in på Hira kl. 9:30. Vi fortsætter på Hira hvor vi slap på dag 2. Den nedre del byder også på lidt vandfald kombineret med list forskellige rock-slides. Når dagen er slut vender vi tilbage til Atna Camping.

 

Dag 4 - Mistra

Afgang til floden kl. 9:00. En "klassiker" i Hedmark regionen! Floden starter roligt med klasse 2-3 og graver sig langsomt ind i en dyb kløft, hvor de afsluttende 3 km. klasse 4 findes. Så når vi først har sat på floden, så er der "no way back" :) - Kan blive en rigtig lang dag, så husk en snack eller 3!

 

Fra Mistra skal du forvente en 10-12 timers køretur hjem til Danmark! Så endnu en overnatning på Atna Camping vil formentligt være at foretrække.

 

 

 

 

 

Roadtrip Norge

 

Dato

Status

Bestil

15-09-2020

 

 

Minimums padleforudsætninger

- Du skal have minimum 10 dages erfaring i whitewater kajak.

- Du kan fange små eddy'er 100% sikkert på klasse 2 vand.

- Du har anvendt kastereb, både som redder og som "modtager".

- Du ved hvordan du skal svømme i klasse 3 whitewater.

- Kendskab til faremomenter på floden - herunder huller, undercuts, strainers og siphons.

 

Anbefalede padleforudsætninger

- Alle miniumforudsætningerne.

- Minimum 5 dages erfaring på klasse 3 vand.

- Sikkert rul i klasse 3 whitewater.

 

 

Flere spørgsmål?

 

Så tøv ikke med at skrive eller ringe til os!